Hamburg - søndag den 14. marts 2010

Busrundtur i Hamburg

Tilbage

Dagens første punkt på dagsordenen var et besøg på Hamburgs fiskemarked. Det er åbenbart meget berømt og vi måtte se, hvad det var. I hotellets reception havde de fortalt, at vi kunne tage med en bus tæt på banegården, så vi jagtede bus nr. 112. Selv om vi var tidligt på den en søndag morgen ? og vi havde næsten banegårdens indkøbshal for os selv, så var vi ikke alene om at ville med bus nr. 112 til fiskemarkedet. Der var pænt fyldt op ved busstoppestedet.

Bussen dukkede op og der var pladser til alle. Vi kørte ud af en stor vej i en anden retning af byen, end min retningssans sagde mig, men vi endte alligevel ved fiskemarkedet, så det var godt nok. Det var ikke så svært at finde vej til havnen fra busstoppestedet. Det var bare at følge strømmen af mennesker.

På havnen blev vi mødt af en masse boder, der solgte fisk, blomster og grøntsager. Jeg havde nu forestillet mig en stor fiskeauktion, hvor der blev solgt frisk fisk, men sådan var det ikke. Der var godtnok en stor auktionshal, men den havde nu mest karakter af at være et stort diskotek med højt, tysk schlagermusik, øl og mad.

Det virkede lidt mærkeligt, at være vidne til sådan en gang larm kl. 7 om morgenen. Men der var en god stemning og der var mange, der sang med på musikken. Vi trak udenfor og her gik vi bl.a. forbi en pub med levende musik. Hans stak hovedet indenfor og hans øjenvidneberetning sagde, at der sad en flok "kogere" derinde. Han forklarede nærmere, at det var branderter, der ikke var nået hjem fra gårsdagens fester i St. Pauli kvarteret og Reberbahnen. Vejret var heller ikke til at gå rundt udenfor. Det småregnede og blæste en del på havnen, så vi burde jo være blevet hjemme på hotellet i en varm seng...

Vi havde nu regntøjet med, så vi gik en tur langs kajen og kiggede på de mange boder. I en bog havde vi læst om "Aal-Kai", der solgte fisk og brokkede sig over, at turisterne ikke købte nogen. Det viste sig at han havde indtil flere salgsvogne på strækningen. Der var også en del unge mennesker, der viste tydelige træk på, at være på vej hjem fra en fest.

Der var mange, der spiste morgenmad ved boderne på havnen, men det synes vi nu var lidt for træls med det dårlige vejr. Så efter en lille time, søgte vi op i St. Pauli. Hvor vi efter lidt søgen fandt et conditori, hvor Marie fik en kop the og et stykke brød, inden vi andre besluttede at hoppe i en taxa retur til hotellet. Der kun ganske få siddepladser i conditoriet og masser af mennesker, så vi foretrak et stort morgencomplet i lidt mere rolige omgivelser.

Så var der jo heller ikke langt til en lille skraber på værelset bagefter.

Marie havde døjet en del med dårlig hals og morgenturen til fiskemarkedet havde ikke gjort det bedre, så hun kunne godt lide vores plan om at tage på en galla-busrundtur i Hamburg. Så lidt før kl. 10 gik vi hen til banegården og steg ind i bussen. For 19 euro kunne vi sætte os til rette og nyde Hamburg fra bussens øverste etage i 2 1/2 time. Her fik vi set en del til søerne, diverse boligområder, bymidten, havnefronten, der er under opbygning, højbroen over Elben (som man kan se fra motorvejen) og en tur ned gennem Elb-tunnellen.

Vi kørte også forbi et sted langs Elben, hvor der afspilles nationalmelodi for de både, der passerer på Elben. Det lød som et sted, man måske skulle besøge næste gang, vi kom til Hamburg. Da turen nærmede sig afslutningen, valgte vi at stå af ved Landungsbrucke nær st. Pauli (hvor vi havde været selvsamme morgen). Vi spadserede lidt rundt langs havnen og tilfældigvis fandt vi også frem til det sted, hvor der er en gammel tunnel under Elben. Det er en tunnel for både biler og gående. Det koster ikke noget at gå under men bilerne skal betale. De bliver kørt ned til tunnellen i elevatorer. Men bilerne kan ikke komme denne vej i weekenden, så er der kun åben for gående. Efter en tur frem og tilbage, fortsatte vi i det småregnende og blæsende vejr op mod Reberbahn, hvor vi fandt frem til "Schmidts Tivoli", hvor vi ville bestille billetter til aftenens musical "Scmidt in Love". Det var dog allersidste forestilling, så der var udsolgt. Til gengæld kunne vi få billetter til en efterforestilling, der lige netop tillod os at finde noget at spise, inden forestillingen startede.

Der var stemning for italiensk mad, så vi opsnusede en italiens restaurant, der viste sig at have et meget stort billede fra Godfather filmen, så vi kunne næsten sige, at vi var kommet til bors med Don Corlone og hans søn Michael, der så noget betænkelig ud ved situationen.

Maden var super og den kom tidsnok til, at vi kunne nå tilbage til Schimidt Tivoli og se musical. Vi måtte skynde os, for det regnede pænt... Vi kunne jo håbe, at det klarede op, mens vi var i teater/tivoli.

Forestillingen var ganske morsom - en blanding af musik og spøjste situationer. 4 skuespillere og en pianomand. Det var vældig underholdende, selv om vi ikke forstod alle historierne. Flere gange grinte og klappede de andre i salen uden vi havde fattet noget af det, der blev sagt. Så vi blev lige sat af flere steder, men vi havde alligevel haft et par fornøjelige timer i teatret.

Da vi kom ud fra teatret, var vejret blevet bedre. Der var blå himmel, men det var koldt og blæsende. Det havde vi tøj på, til at kunne håndtere, så vi valgte at gå tilbage til hotellet (2-3 km.). Så fik vi jo også set den direkte vej fra Reberbahn til vores hotel. Hans og jeg satte det lange ben foran og kunne fint nå omkring aftenens restaurant Blocks Steak House, der også ligger lige over for banegården. Hans og jeg var enige om, at det måtte være et godt sted og de 2 andre protesterede ikke.

På værelset fik vi tid til at slappe lidt af og tage et bad. Marie døjede stadig med dårlig hals og hun kunne sove, så snart lejligheden var der. Hun præsterede dog at holde sig vågen, når hendes tilstedeværelse påkrævede det, så det var ikke noget problem.

Vi havde bestilt bord til kl. 20:15. Der stod en del gæster og ventede på at få et bord, da vi ankom, så det var lidt fedt, at vi bare blev vinket forbi dem alle sammen og hen til vores bord. Det viste sig at være et pænt stort sted med rigtig mange gæster. Det var nok lidt i stil med Jensens Bøfhus. Der var ikke noget at udsætte på hverken mad eller vin. Der var bare styr på tingene. En tog imod bestilling. En kom med drikkevarerne og en serverede maden.

Så inden vi havde set os om, var vi såmænd fodret godt af.

På vores stamcafe blev det lige til en enkelt drink, før vi trætte tørnede ind ved 22-tiden. Vi havde også været tidligt oppe.